Temadage og inspirationsoplæg

Sikh Ungdom holder månedlige inspirationsoplæg og kvartalsvise temadage, der eksempelvis foregår over en weekend. Arrangementerne er åbne for alle og det ses ofte, at en fjerdedel af deltagerne er ikke-sikher, eksempelvis studerende og religionsinteresserede.

Formålet med disse aktiviteter er at sætte fokus på et specifikt emne relateret til sikh historie, filosofi, teologi osv. og herved formidle viden om emnerne på dansk. Efterfølgende lægges der op til debat på baggrund af det tema der tages op.


Jeg kan bedst beskrive succesen ved, at danske kvinder turde bære turban, og mænd fik lavet henna-tatoveringer. Det kan ikke være andet end gensidig forståelse og accept. Dagen viser, at tolerance er vokset i vores by.


Vi har tidligere sat fokus på følgende temaer:

  • Sikhismens historie i Danmark.
  • Delingen af Punjab og dets konsekvenser for sikher i Indien og Pakistan.
  • Sikhismens tidlige historie og udbredelse.
  • Grundlæggende introduktion til Sikhismen som religion og levevej.
  • Vi optager samtlige aktiviteter på video, som du blandt andet kan se forneden. Du kan se billeder fra nogle af de enkelte arrangementer på vores facebookside ved at trykke her.

    Kommende begivenheder

    Angrebet på Det Gyldne Tempel Del 2
    29. juni 2014
    Angrebet på Det Gyldne Tempel Del 1
    29. juni 2014
    Vaisakhi - ahva for noget?
    19. april 2014
    Sikhismens tidlige historie
    7. december 2013
    Delingen af Punjab
    27. oktober 2013